Full Stack / Backend / Frontend Udvikler (VueJS)
Vil du med på en rejse, hvor du er med til at udvikle en game-changing digital løsning i en branche, der teknologisk er gået i stå? Vil du gerne tage dine skills til det næste niveau? Vil du være med i et startup med høj fart og høje ambitioner, som samtidig kan tilbyde jobsikkerhed, løn efter kvalifikationer, samt mulighed for medejerskab? Hvis du er dygtig og kan lide at lege med nye teknologier så fortsæt med at læse!
Omkring jobbet
Som vores nye udvikler vil du fra første dag få medbestemmelse, ansvar og generel mulighed for at præge vores tech-stack og de løsninger, som vi arbejder hårdt på at få ført ud i livet. Du vil blive udfordret på at skrive simpel, genbrugelig og effektiv kode i VueJS med en dertilhørende backend og hosting med Google Firebase Services.
Du vil arbejde sammen med vores erfarne og dygtige CTO/udvikler Kasper, som indtil nu har bygget alt med en modulær og genbrugelig tankegang. Kasper har hovedsagelig en frontend baggrund, så sammen vil i blive et ustoppeligt to-mands hold, som med forenet hjernekraft kan klare enhver udfordring!
Du vil arbejde fra et moderne kontor ved Vejles nye stadion med spillerum og gåafstand fra boldbaner, hvor vi til tider tager ned og får et afbræk fra knokleriet.
Vores stack
Du vil naturligvis gerne vide præcist, hvad vi bruger og vi er indtil nu kommet langt med en forholdsvis ny og beskeden stack:
- Sprog: Javascript
- Frameworks: VueJS (Version 2x og 3x)
- Styling: Stylus
- Backend, storage & hosting: Google Firebase Services
- Github
Dine skills
Du har højest sandsynligt arbejdet med Laravel og dermed fået kendskab til VueJS den vej igennem og synes VueJS er et fantastisk frontend framework. Du sidder sikkert i en stilling i dag, hvor du fyrer igennem den ene opgave efter den anden og leder efter en måde at level-up på. Her er din chance for at vise, hvad du kan.
Vi søger en full stack / backend udvikler, da vi til dels allerede har klaret frontend-delen, men specielt fordi vi i en nær fremtid begynder at fokusere endnu mere på systemarkitektur, datastruktur og generelt bare lave et skalerbart produkt. Et produkt som i dag kun bruges internt af os selv, men om 9-12 måneder vil have flere hundrede brugere, når vi åbner op for adgangen.
Her er hvad vi leder efter:
- Du kan arbejde og tænke selvstændigt, og samtidig være en god sparringspartner
- Du har mindst 1 års erfaring med VueJS (version 2 eller højere)
- Du har mindst 3-5 års erfaring som udvikler
- Du har godt kendskab til Google Firebase Services
- Du kan lave databaser i søvne og synes det er sjovt at lege med data
- Du har god forstand på og har arbejdet med at lave API’er
- Du har kendskab til moderne CSS, HTML og JavaScript
- Du er struktureret og sætter kvalitet over kvantitet
- Du har kendskab til automatiske tests med redskaber som Storybook og Jest
Kan du tjekke de fleste eller alle af disse af, er du måske vores nye udvikler!
Vi er
Milva laver løsninger til bygge- og nedrivningsbranchen, som på overfladen kan virke usexet og uinteressant, men det er faktisk utroligt spændende og udfordrende. Der skal nogle gange en lille agil virksomhed til for at se muligheder og vende op og ned på en branche der er teknologisk bagud.
I vores rådgivningsafdeling HOLDENSEN bruger vi selv vores løsninger i felten, hvilket betyder vi har et hurtigt og konstant feedback-loop, som hjælper med at lave løsningerne skarpe og præcise.
Vi er en lille virksomhed på fem mand, og vi forventer at fordobles før året er omme. Vi prøver os frem, og indtil videre lykkes vores mission over al forventning. Det er trial and error, og der er rig mulighed for at gå til opgaverne med idérighed og kreativitet.
Goder hos Milva
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Alt det udstyr du behøver
- Konkurrencedygtig løn
- Mulighed for medejerskab
- Frokostordning
Sådan ansøger du
Send din ansøgning samt CV til Kasper på kasper@milva.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kasper
OM HOLDENSEN / MILVA
HOLDENSEN yder bygherrerådgivning ved nedrivning. MILVA er vores digitale kortlægningsværktøj.
Vi sætter en ny standard for kortlægning af bygninger inden nedrivning eller renovering.
Vi er digitale, hvilket i praksis betyder at al kortlægning og registrering foregår via MILVA.
En kortlægning med MILVA giver et komplet datasæt, som betyder at den tunge afrapportering er erstattet af logikker og ganske få klik.
Vores state-of-the-art MILVA rapport, der indeholder overblikket over alle bygningsdele, alle miljøskadelige stoffer og håndtering af disse, samt en komplet ressourcekortlægning. En MILVA rapport vil tage uger at udarbejde manuelt.
Du har chancen for at være med til at bruge og udvikle fremtidens uundværlige kortlægnings-SaaS til hele branchen.
Vi er et start-up i den fase, hvor vi har styr på fundamentet, så de næste par år går med at vokse.
Vi skal erobre verden, så der bliver styr på både miljø - og ressourcer ved nedrivning.
Du vil være blandt de første 20 ansatte, hvor der er en attraktiv mulighed for at få medejerskab.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Rådgiver

Rådgiver, miljø og nedrivning – Human engineer
When rådgiver enters the battlefield, he/she is automatically partnered with Milva to increase efficiency.
Haste.
Engineers like to solve problems. If there are no problems available they’ll create their own.
Developer

Full Stack, Front/Backend (Vue.js) – Human developer
When developer enters the battlefiels, they fix bugs ad expand Milvas capabilities.
Vigilant.
Milva is a system, Neo. That system is our friend.
