Nedrivning – dit ansvar som bygherre

Jeg går ud fra, at du er blevet bygherre og står overfor en nedrivning eller renovering. Det kan virke udmattende med alle de love og bureaukrati – det kan jeg godt forstå – men det er absolut nødvendigt.

Som bygherre har du nemlig det endelige ansvar. Punktum. Det er dit ansvar, at lovene bliver fulgt og processerne udført korrekt. Da du hyrer entreprenørerne og håndværkerne, er det dig der har ansvaret for deres sikkerhed, også selvom du uddelegerer opgaven undervejs. Det er dig, der skal udarbejde en “Plan for sikkerhed og Sundhed”, og det er dig som får lov til at betale bøderne, hvis en katastrofe skulle indtræffe. Derfor betaler det sig fra start at lave en nedrivningsstrategi og rådføre og alliere sig med en uafhængig rådgiver.

Denne artikel skal klæde dig på til at navigere de mange krav og processer, der er en del af nedrivningen og forhåbentligt give dig det overblik, der får dig sikkert, smertefrit og billigt gennem en nedrivning. Her er en uafhængig rådgiver den bedste hjælp, når der skal foretages en miljøkortlægning, udarbejdes en nedrivningsstrategi og udformes en Plan for Sikkerhed og Sundhed.

Hvis du er i tvivl om hvad en bygherre er eller om dit bygge- eller anlægsprojekt er stort nok til at du skal overholde bestemte krav, kan du med fordel læse den officielle definition på bygherre her eller ringe uforpligtende til os, men denne artikel skulle dække de fleste situationer.

Jeg antager at du allerede har fået nedrivningstilladelsen fra kommunen. Hvis ikke, bør du starte der. Specifikke, kommunale lovkrav, kommunale regler osv. kan du finde på din kommunes hjemmeside. Hvis du allerede har fået tilladelse, bør næste skridt være en miljøscreening og kortlægning af projektet.

Se Priser
Bestil Miljøkortlægning
Kontakt

De miljø- og sundhedsskadelige stoffer

De farlige stoffer som dit hus indeholder, udgør primært en fare, når de skal fjernes eller er beskadigede, da giftige partikler blander sig med støv og luft.

Det er mere end 30 år siden, asbest blev forbudt i Danmark. Alligevel er kurven for tilfælde af lungehindekræft ikke faldende, som den i teorien burde. En del af forklaringen er, at selvom asbest er forbudt, er det stadigvæk at finde i mange danske hjem. Lungehindekræft er den eneste sygdom vi direkte kan forbinde til byggeriet, da man (næsten) kun kan få den som konsekvens af asbestpartikler i lungerne – derfor giver den et godt billede på, hvorfor det er vigtigt at lave en miljøscreening:

Nogle materialerne i vores huse kan give os dødelige sygdomme.

Fælles for de fleste af sygdommene er, at de har lange inkubationsperioder, og at vi ikke kender de bestemte grænseværdier for, hvornår man bliver syg.

Som grundregel kan man sige, at jo større eksponering man har for de farlige stoffer, jo større er risikoen for at blive syg. I teorien kræver det dog kun én partikel at blive syg. Der kan ofte gå år eller årtier før sygdommen viser sig som en sen konsekvens af en skødesløs nedrivning eller lokalforurening.

Da der ingen umiddelbare indikatorer er på, om man arbejder under farlige forhold, (man får f.eks. ikke næseblod eller kvalme), er det umuligt at vurdere, om man er i fare, når man står i situationen. Regeringen synes det er træls at dø og det er træls at dræbe – og kræver derfor at vi analyserer og kortlægger huset med en miljøscreening inden nedrivningen sker, så vi kan lave en nedrivningsstrategi og udforme en Plan for Sikkerhed og Sundhed.

Uden en miljøscreening er der ingen indikatorer på, om man arbejder under farlige forhold – man får f.eks. hverken næseblod eller kvalme. Derfor er det vigtigt, at alle de farlige stoffer bliver fundet før arbejdet begynder, så man kan tage de nødvendige forholdsregler og lave en nedrivningsstrategi og udforme en Plan for Sikkerhed og Sundhed.

Eksempler på sygdomme afledt af farlige byggematerialer

  • Lever-, nyre-, lunge-, strube- og mavekræft.
  • Lungeasbestose, pleuraplaques.
  • Påvirkning af nervesystem og hormoner.
  • Hjerneskader og svækkelse af immunsystem.
  • Lever- og nyreskader, nyresvigt.
  • Skizofreni og depression.
  • Nedsat forplantningsevne, fosterskader, hormonforstyrrelser og påvirkning af nervesystemet.
  • Og så videre…

Plan for Sikkerhed og Sundhed

Det er dit ansvar som bygherre at udforme en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS).

Det er kort sagt en plan for hvordan arbejdsopgaven udføres, uden at nogen kommer til skade, eller at der opstår lokalforurening. Afhængigt af opgaven kan denne plan variere meget i omfang. Ved nogle huse kan man nøjes med få foranstaltninger, hvor der ved andre skal gøres en hel masse. Planen skal overholde alle de gældende love, krav og retningslinjer, og udarbejdes ofte i samarbejde med enten entreprenør, nedriver eller rådgiver. 

Kvaliteten af PSS varierer ofte efter hvem, der har lavet den, og entreprenøren og nedriveren har ofte andre mål for øje end bygherre. Derfor er det vigtigt at få en uvildig rådgiver til at udføre miljøkortlægningen og udarbejde PSS, hvis man som bygherre vil være sikker på, at den er retvisende. Det er nemlig i sidste ende bygherres ansvar, at kortlægningen og PSS bliver fulgt, selvom det er entreprenøren og håndværkeren, der udfører arbejdet. Hvis håndværkeren f.eks. ikke bruger det nødvendige sikkerhedsudstyr, så er det bygherre der i sidste ende betaler bøden (selvom håndværkeren dog også får en personlig bøde).

Derfor er det vigtigt at lave en grundig og letforståelig sikkerhedsplan samt sørge for at alle involverede parter efterlever den. Dette kan måske også resultere i, at du selv skal iføre dig sikkerhedsudstyr og gå igennem luftsluser, hvis du vil inspicere arbejdet. For når man træder ind på grunden, hvor nedrivningen finder sted, skal man følge sikkerhedsplanen, ligegyldigt hvem man er.

Hvis du gerne vil vide præcist hvilke informationer en Plan for Sikkerhed og Sundhed skal indeholde, så kan du læse BFAs branchevejledning her eller se Arbejdstilsynets beskrivelse her.

Hvis du er interesseret, kan du søge i Arbejdstilsynets smiley-ordning, og undersøge hvor mange og hvilken slags påbud din nedriver måske har fået tidligere. Dette er en god indikator for, om din nedriver er i stand til at følge loven. Hvis du blot indtaster CVR-nummeret på virksomheden skulle de gerne dukke frem.

Fra hus til deponi

En miljøkortlægning giver et overblik over mængderne af byggeaffald, og hvilke typer der findes. Den affaldsanmeldelse, der laves på baggrund af kortlægningen, sendes ind til kommunerne, der får et overblik over, hvor meget byggeaffald, de står til at modtage. Uden affaldsanmeldelsen er nedrivningen ulovlig og overtrædelser kan straffes med bøder, efterregninger og i særligt grove tilfælde op til to års fængsel – også selvom nedrivningen er udført korrekt.

Ved at kræve dokumentation, undgår vi som samfund, at sundhedsfarligt byggeaffald deponeres, hvor vi alle færdes.

Vi arbejder i nedrivning med tre kategorier af affald.

  • Rent affald – Rene byggematerialer som kan genanvende og genbruges. Ingen sundhedsfare.
  • Forurenet affald – Forurenede byggematerialer kan i en vis grad genanvendes under andre formål. F.eks. som nye byggematerialer eller til forbrændingsanlæg. Mindre sundhedsfare.
  • Farligt affald – Byggematerialer der er så farlige at de skal bortskaffes til specielle anlæg. Udgør potentielt stor sundhedsfare.

Afhængigt af klassificeringen behandles byggematerialerne meget forskelligt. Som professionel er man underlagt mange krav, men som privat har man flere muligheder – på godt og ondt.

Ved privat nedrivning

Som privat kan man (hvis man vil) ignorere nogle retningslinjer og sundhedskrav til arbejdsmiljø, da man ikke er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen på samme måde som en professionel aktør er. Det er ikke noget vi på nogen måde vil opfordre til. Tværtimod, faktisk. Konsekvensen er, at de næste personer udsættes for de farlige og ukorrekt håndterede materialer. Det kan være de ansatte på genbrugspladsen, den næste der bruger affaldscontainere men mest sandsynligt dig selv, din familie og din nabo. Pointen er, at selvom det ikke er et lovkrav, er konsekvenserne stadigt alvorlige.

Desuden kan det have stor betydning for genbrugsmaterialer – hvis asbest f.eks. blandes med almindelige genbrugelige materialer forurenes det og kan gøre andre syge senere i processen. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke sanerer korrekt.

Herunder beskriver vi, hvordan vi synes at man bør gøre. Ikke fordi loven foreskriver det, men fordi man viser samfundssind og ansvar. Alt affald i eksemplet herunder er selvfølgelig anmeldt til kommunen og der er givet grønt lys til nedrivningen, og der er lavet en plan for, hvor de enkelte fraktioner skal afleveres.

  • Rent affald kan man selv rive ned og køre på lossepladsen i en trailer og aflevere som almindeligt affald. Det kræver ikke de store forholdsregler, men almindelig snusfornuft og værnemidler (handsker og støvmaske) vil vi dog stadigvæk anbefale. Selvom det ikke er decideret giftigt, er byggestøv aldrig sundt.
  • Forurenet affald kan man også til en vis grad selv håndtere. Det kommer an på materialet og klassificeringen. Man har mulighed for at aflevere mindre mængder forurenet affald på genbrugspladsen som privat, og undgå at skulle betale for dette (du betaler allerede ad omveje via skatten). Vi opfordrer til at man følger genbrugspladsens og de kommunale retningslinjer, samt informerer personalet om, at affaldet er forurenet.
  • Farligt affald må afleveres på genbrugspladsen under korrekt håndtering og emballering. Også her har man mulighed for at undgå bortskaffelsesafgifter, hvis der kun er tale om mindre mængder. Vi opfordrer til, at man følger genbrugspladsens og de kommunale retningslinjer, samt informerer personalet om, at affaldet er farligt.

En nedriver, da det er en virksomhed og forretning, skal betale en bortskaffelsesafgift for alle materialer og følge lovgivningen.

Ved professionel nedrivning

Som professionel er man underlagt veldefinerede lovkrav om korrekt deponering og håndtering.

  • Rent affald varierer i bortskaffelses pris afhængig af type og region. Tegl koster f.eks. omkring 75 kr/ton og rent træ ca. 0-450,- kr./ton (alle priser inkl. moms.) Nogle byggematerialer, som rent beton, er nedriver nogle gange i stand til at sælge med profit.
  • Forurenet affald kan afleveres til både forbrænding og deponi. Hvis det skal deponeres, koster det typisk nedriver omkring 1.500 kr/ton. inkl. moms.
  • Farligt affald kan afleveres til både forbrænding og deponi. I tilfælde af deponi koster det nedriver ca. 10.000 kr/ton inkl. moms at bortskaffe.

Selvom det måske er nedriver, der bortskaffer affaldet, er det bygherres ansvar, at det bliver gjort korrekt. Som du ser, er der stor forskel på prisen ved at bortskaffe affaldet, afhængigt af hvilken kategori det falder ind under. Det påvirker naturligvis prisen på nedrivningen og prisen på saneringen, og det er noget man skal have med i sine overvejelser, når man som bygherre indhenter tilbud. Hvis du vil læse mere om reglerne omkring bygge- og anlægsaffald, kan du klikke her.

Vi vil råde bygherre til at lave en nedrivningsstrategi baseret på en miljøkortlægning, inden der tages kontakt til en nedriver. Så nedsættes risikoen for ubehagelige ekstraregninger eller bøder, og man giver samtidig nedriveren bedre forhold at arbejde under. Hvis man allerede har fået et tilbud før planlægningen, kan det være svært at ændre i det, hvis der opstår uforudsete situationer og ekstraudgifter, der pludseligt gør det urentabelt for entreprenøren at udføre arbejdet forsvarligt og korrekt. Her vil vi igen minde dig om, at selvom håndværkeren ikke udfører arbejdet korrekt, er det altid bygherres lovpligtige ansvar, at arbejdet udføres rigtigt. 

Derfor er det vigtigt, at der laves en nedrivningsstrategi i samarbejde med en uvildig tredjepart som rådgiver, før arbejdet begynder, og før du ender med en ekstraregning eller et ulovligt projekt.

Du kan læse mere om korrekt håndtering af de forskellige materialer i branchens vejledninger du finder i afsnittet herunder.

Hvis en håndværker giver et fast tilbud på at bygge et hus uden at kende arkitektens plan eller dine ønsker, vil du så tro på at pris og kvalitet vil forblive den samme, hvis huset skal være større og mere krævende at bygge, end hvad håndværkeren først forventede? Nej, vel?

Det samme gælder indenfor nedrivning. Man skal altid starte med miljøkortlægningen, da den er selve grundlaget for nedrivningens faktiske omfang. Man kan ikke lave en nedrivningsstrategi eller en Plan for Sikkerhed og Sundhed før at man ved, hvad man skal rive ned og hvordan man skal gøre det. Ligesom man ikke kan lave en krigsstrategi før at man kender fjenden eller arrangere et bryllup uden en brudgom. Og man kan ikke give et retvisende nedrivningstilbud før at der foreligger en miljøkortlægning og man ved hvilke opgaver der skal løses.

Det er vigtigt at forstå, at nedriveren ikke har nogen økonomisk interesse i at få foretaget grundige miljøkortlægninger, da disse ofte vil besværliggøre og gøre nedrivningsprocessen dyrere og derfor direkte påvirke prisen og chancen for at lande opgaven. Især hvis nedriver allerede har afgivet et fast tilbud inden miljøkortlægning, er der endnu mindre incitament til at skulle behandle miljøskadelige stoffer med bekostelige saneringsmetoder. Det er derfor kun i bygherres økonomiske interesse – da det er ham, og ikke nedriver, der har ansvaret for korrekt nedrivning og i sidste ende skal betale prisen, hvis det ikke er gjort korrekt. At både bygherre og nedriver har en sundhedsmæssig interesse i det er – i vores erfaring – ikke noget, der bekymrer nedrivere i nogen særlig grad. 

Vi tror at en nedrivningsstrategi er den bedste løsning for en privat bygherre. Det er en overordnet plan, der indeholder alle de spørgsmål du som bygherre skal tage stilling til: lovgivning, dokumentation og arbejdsplaner er indbefattet, så du, kommune og nedriver har overblik over alt ét sted, og så slipper du for at have dialogen med de kommunale instanser. En nedrivningsstrategi indeholder typisk:

  1. Katalogisering og kortlægning af farlige materialer
  2. Plan for Sikkerhed og Sundhed
  3. Plan for korrekt sanering
  4. Plan for bortskaffelse af affald
  5. Anmeldelse af affald og kontakt til kommune
  6. Plan for genanvendelse af materialer
  7. Plan for arbejdsfordeling (hvad gør bygherre selv og hvad gør nedriver)

Vi samler det hele i én pakke så bygherre er garanteret ift. lovgivning og proces, og så du ikke behøver at bekymre dig om at varetage dialogen med de offentlige eller kommunale instanser.

Forløbet af en nedrivning fra start til slut

1. MILJØKORTLÆGNING

Første skridt er kortlægningen af de miljøskadelige stoffer.
En totalkortlægning giver det komplette overblik over omfanget af nedrivning og sanering.

(2. UDBUD)

Med udgangspunkt i rapporten sendes opgaven i udbud. Der indhentes faste priser uden overraskelser. Det kan også være at man gør-det-selv eller en kombination.

3. SANERING

Så skal alle de miljøskadelige stoffer fjernes. Der er måske behov for særlige arbejdsmiljømæssige forholdsregler, såsom personlige værnemidler. Det er vigtigt at der er styr på arbejdernes omfang og risiko.

4. GENBRUG

Inden huset lægges ned, så skal de værdifulde ting reddes. Gulve, tømmer, vinduer, paneler, mursten, fliser og meget mere. Nogle af disse processer kombineres med det tunge maskineri.

5. NEDRIVNING

Sidst men ikke mindst går de tunge maskiner i gang og bygningen fjernes og grunden gøres klar til næste etape.

En uafhængig rådgiver er bedst til at varetage bygherres interesser

En rådgiver uafhængig af branchen vil være den bedste til at varetage bygherres interesser, da denne ikke har økonomiske incitamenter til at påvirke prisen på nedrivningen. En uafhængig bygherre kan sikre den højeste kvalitet i saneringen og hjælpe med rådgivning og vejledning til bygherre med fokus på sundhed og sikkerhed og sikre, at alle love overholdes. En rådgiver kan også hjælpe med at hente tilbud hjem på nedrivning og sanering. En rådgiver kan i nogle tilfælde assistere med at afsætte genanvendelige byggematerialer, så bygherre får muligheden for at medvirke i den cirkulære økonomi og måske endda tjene penge på de gamle byggematerialer.

Måske vil du som bygherre gerne vælte en mur selv. Af ren fornøjelse eller for at spare penge. Og det kan du sagtens gøre. Med hjælp fra en rådgiver kan du lave en fornuftig nedrivningsstrategi og planlægge, hvad du selv kan fjerne, og hvor du har behov for professionel hjælp. Der kan være mange penge at spare ved at bruge et par weekender med en mukkert i hånden, men uden den rette strategi kan prisen også være urimeligt høj.

En rådgiver skaber de bedste forhold for din og din families økonomi og sundhed.

Har du behov for en miljøkortlægning eller går du med et spørgsmål?

Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt!

Kontakt