VI KAN GØRE EN FORSKEL

Vi vil om 5 år være toneangivende på det globale marked.

Vi har helhjertet kastet os over nedrivning, med en ambition om at forandre branchen.

“Vores mål er at forhindre at mennesker og miljø udsættes for sundhedsfare på grund af eksponering for de miljøskadelige stoffer, der findes i den ældre bygningsmasse, samt at ændre forståelsen af bygningsaffald så det i højere grad håndteres og værdsættes som en ressource”.

Til formålet har vi og vores investorer skabt et trekløver.

OMTANKEN

Vores bæredygtige tænketank, hvor vi samler trådene og har det forkromede overblik.

HOLDENSEN

Vores rådgivningsvirksomhed, hvor vi udfører miljøscreeninger og bygherrerådgivning. I HOLDENSEN opnår vi erfaring og konkret viden fra branchen. Vores virke som rådgivere er alfa og omega for at udvikle og teste vores digitale produkter.

I HOLDENSEN er vi bygherres rådgiver, vi stiller os side om side med bygherre for at sikre at der er styr på det faglige og fokus på totaløkonomien. I HOLDENSEN kan vi mærke at vi allerede gør en forskel, én bygherre ad gangen.

MILVA™

Den digitale gren, hvor vi udvikler software og digitale løsninger til at understøtte vores ambition og den nødvendige udvikling i både branchen og forvaltningen.

Vi har i MILVA ni udviklingsprojekter i gang, der bliver tilgængelige for hele branchen løbende over de næste 2-3 år.

Når MILVA er fuldendt vil hele nedrivningen og håndtering af ressourcer, bortset fra det der kræver arme, ben og maskiner kunne klares i ét system, der med MILVA AI hele tiden bliver klogere.

Vi benytter allerede MILVA PRO i praksis til digital kortlægning af bygningsmassen ved miljøscreeninger, som en del af vores services i HOLDENSEN.

Så er der styr på det! – Det er vores slogan og vores indstilling.

Med udgangspunkt i empiri, forskning, logik, lovgivning, sund fornuft, klare aftaler og omtanke bliver intet overladt til tilfældigheder.

HOLDENSEN leverer professionel rådgivning på MILVA‘s solide fundament- Så der er styr på det!

Team OMTANKEN / MILVA / HOLDENSEN

Tue Holdensen
Tue HoldensenDirektør, nørd og seniorkonsulent
Tue har studeret forretningsudviklingsingeniør og maskiningeniør og har en teori om at alt har et facit. Det er den tilgang, der er et bærende element i udviklingen af MILVA software og i rådgivningen. Der er ikke plads til gråzoner, men altid plads til god service.
Med 10 år som fuldtidsiværksætter har man lært et og andet.
Rådgivning og miljøscreening 75%
Udvikling 25%
Kasper Brandt
Kasper BrandtCTO, mastermind og kontorchef
Kasper er et af de mest strukturerede individer i universet.
Med 10 års erfaring som udvikler i både start-ups og større virksomheder er Kasper vendt tilbage til moderskibet i den gode sags tjeneste.
Kasper står for arkitektur, programmering og dertil at holde kontorskibet på en stabil kurs.
Udvikling 90%
Brandslukning 10%
Ebbe Loevehaar Larsen
Ebbe Loevehaar LarsenVP, journalist og wildcard
Ebbe er uddannet film- og medietilrettelægger med fokus på den skarpe fortælling.
Ebbe har arbejdet som producer, journalist og er nok den mest veluddannede i teamet. Ebbe har en plan for hvordan vi skal få de “glemte” ressourcer og de farlige miljøskadelige stoffer på dagsordenen i Danmark.
Projektarbejde relateret til miljøscreening 50%
Udvikling 50%

LEDIGE JOBS – vil du være med på holdet?

Vi vokser stille og roligt i et tempo, hvor vi kan følge med. I 2020 voksede teamet fra 1 til 3 og i 2021 regner vi med at skulle byde velkommen til 4-10 nye ansigter.

Vi står i løbet af de næste 6 måneder med et behov for mindst 4 nye profiler. To miljøkonsulenter til at hjælpe Tue, en programmør til at hjælpe Kasper og en web/design/marketing guru, der sammen med Ebbe skal få vores budskaber ud.

Vi har i fanerne herunder lavet overordnede jobbeskrivelser ved hver af de 3 roller. Vi ansætter løbende.

Du er altid velkommen til at ringe uforpligtende til Tue på 5191 7777, for at høre nærmere om de enkelte stillinger.

Som konsulent hos HOLDENSEN

Vil du fungere som bygherrerådgiver og miljøscreener ved mindre nedrivningsentrepriser herunder sommerhus, parcelhuse, mindre erhvervsejendomme og renoveringer.

Du vil stå for hele dialogen med bygherre og for at facilitere processen fra kortlægning af bygningsmassen til udbud og fuldendt nedrivning.

Du vil benytte MILVA til kortlægningen af bygningsmassen og vil derfor typisk være på farten. Dit arbejdsområde vil være hele Danmark. Vi har kontor på Vejle stadion, så dage hvor du ikke er på farten, vil typisk foregå der.

Du vil deltage i udviklingen af MILVA, både i felten og på kontoret.

Vi har nogle store tanker om hvad du kan og hvad vi kan tilbyde. I praksis ved vi at du er meget mere, så det vil vi også gerne høre om i din ansøgning.

Vi forventer:

  • At du er metodisk, struktureret og punktlig.
  • At du kan regne og at du kan regne den ud.
  • At du er serviceorienteret.
  • At du er god til at tale i telefon.
  • At du er venlig, høflig og empatisk.
  • At du kan tage initiativ og styre processen, imens du er sikker på at alle er med.
  • At du er flydende i dansk, skrift og tale.
  • At du er flydende i engelsk, skrift og tale.
  • At du har kørekort til personbil.
  • At du har en relevant uddannelse eller erfaring, eksempelvis arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør, håndværker eller min. 3 år i branchen. (Du vil blive oplært i brugen af MILVA, prøvetagning og vores gennemarbejdede rådgivningsmodel, så erfaring med miljøscreening eller nedrivning er ikke nødvendigt)
  • At du har viden om bygningers opbygning og bygningsdele.
  • At du teknologisk er med på beatet – alt er digitalt.

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer, med mulighed for provisionsløn og overarbejde.
  • Firmabil, telefon, computer m.v.
  • Options program.
  • En rummelig arbejdsplads med humor
  • Mulighed for flekstid.
  • Opgradering af dine kvalifikationer, efteruddannelse m.v.

Ansøgninger modtages løbende på tue@milva.dk.

Ansøgninger behandles fortroligt.

Her mangler Kasper så lige at få beskrevet de overordnede specs.

Men – vi mangler en wingman til Kasper. Vi programmerer alt selv og vil gerne blive ved med det.

Ansøgninger modtages løbende på tue@milva.dk.

Ansøgninger behandles fortroligt.

Her skal Ebbe beskrive hvad det er vi leder efter…

Overordnet set, så er Ebbe uddannet Film og Medietilrettelægger. Han har fokus på PR, historien og produktudvikling.

Vi har brug for dig, som kan noget med grafisk design, markedsføring, so-me og alt det, der handler om at få os ud over rampen.

Ansøgninger modtages løbende på tue@milva.dk.

Ansøgninger behandles fortroligt.

Vi er klar over at vi ikke ved alt.

Det kan være at vi endnu ikke ved at vi har behov for dig.

Vi vil meget gerne høre fra dig!

Ansøgninger modtages løbende på tue@milva.dk.

Ansøgninger behandles fortroligt.

Our mission is to eradicate waste

Vi har en plan om at udrydde begrebet affald. Alle bygningsdele er ressourcer, som hører til i et kontinuerligt kredsløb.
Vi har i den eksisterende bygningsmasse en lang række miljøskadelige materialer fra fortiden, der medfører spild af ressourcer, liv og tid.

Med de rigtige digitale værktøjer, processer og den rette strategi, så kan vi løbende minimere spildet og ultimativt fjerne begrebet “affald”.

Spild af ressourcer

Mursten, tømmer, jern, gips og en lang række andre rene materialer genanvendes. En del kan også genbruges. Vi kortlægger, synliggør og udbyder ressourcerne i den ældre bygningsmasse, så langt flere materialer kommer direkte tilbage i kredsløbet.

Fortidens synder, kompositter og uhensigtmæssige konstruktioner betyder at der er ressourcer der må deponeres. Deponi er spild. Deponi er unødvendigt. Der er alternativer til “engangsmaterialer”. Vi vil blande os i nybyg, så genbrug og genanvendelse designes ind i ny bygningsmasse.

Spild af liv

Fortidens synder – de miljø og sundhedsskadelige stoffer i den ældre bygningsmasse er en byrde vi tager seriøst.

De miljøskadelige stoffer og offentlighedens generelle uvidenhed om deres eksistens koster liv. Det koster liv for dem der river ned, for dem der uvidende bliver eksponeret for byggeaffaldet eller som følge af miljøforurening.

Asbesten alene tager livet af 150 mennesker om året. Et spild af liv, der med den rette kortlægning, sanering og bortskaffelse kan elimineres.

Spild af tid

Vi drukner i bureaukrati. Der mangler system i systemet, der mangler logik, der mangler viden.

MILVA er den røde tråd ved nedrivning, fra kortlægningen og hele vejen til materialerne har fået nyt liv og nyt liv og nyt liv. Sagsbehandling, dokumentation og sporbarhed uden unødvendig spild af tid. Vores AI ved allerede mere end de fleste og med den rette kortlægning og data kan MILVA klare langt de fleste bureaukratiske opgaver på et splitsekund.

Har du behov for en miljøscreening eller går du med et spørgsmål?

Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt!

Kontakt